Sammen med Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender, og USAs vicepræsident J.D. Vance skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) møde sit amerikanske modstykke, Marco Rubio.

Rubio ligner en træt, men stålfast karakter fra en Netflix-serie og er under Donald Trump 2.0 blevet anset for at være fornuftens anker i den amerikanske administration. Et holdepunkt, når den danske regering har skullet navigere mellem at tage Trump bogstaveligt og alvorligt.