Forleden indlemmede præsident Emmanuel Macron den franske middelalderhistoriker Marc Bloch i Panthéon, den republikanske nekropol, der knejser på toppen af Montagne Sainte-Geneviève i Paris.

Ifølge det litterære tidsskrift Marianne er det et symptom på, at den franske statsleder lider af »akut pantheonitis«. For der synes at være gået inflation i antallet af storladne Panthéon-ceremonier: Før Bloch har Macron således pantheoniseret – som man siger i jargonen – seks markante personligheder:

Er der gået inflation i antallet af storladne Panthéon-ceremonier? Præsident Macron beskyldes i den franske offentlighed for at bruge de højtidelige ceremonier som en slags »republikansk mindeteater«.  Foto Ludovic Marin

Simone Veil (der indførte aborten i Frankrig i 1974), den armenskfødte frihedskæmper Missak Manouchian, forfatteren Marice Genevoix, Josephine Baker og justitsminister Robert Badinter, som afskaffede dødsstraffen i 1981. Omtrent dobbelt så mange som François Hollande og tre gange flere end Jacques Chirac.

Macron beskyldes i den franske offentlighed for at bruge de højtidelige ceremonier som en slags »republikansk mindeteater«, hvis stjernestøv gerne skulle lande på hans egne skuldre som lifligt glimtende epauletter – som koster Republikken en formue. Hver ceremoni med republikansk garde, musik, afspærringer, kenotaf (eller sarkofag) i krypten og balfaldera koster skatteyderne over to millioner euro. As-Mu