Kommentar. Når tradwifen rives ned fra piedestalen, ryger girlbossen med i faldet.
Kvinder, der hader kvinder
Er der én kvindetype, som mange kvinder elsker at hade, så er det tradwifen, som er en forkortelse for traditional wife; alias den perfekte husmor.
Det kan man dårligt være i tvivl om, nu hvor den amerikanske forfatter og podcastvært Caro Claire Burkes roman Yesteryear – de gode gamle dage – har ligget på The New York Times bestsellerliste i 15 uger og har solgt henved en halv million eksemplarer. Den handler om en succesfuld tradwife, der får sin bekomst, da hun pludselig vågner op i 1855, hvor hun konfronteres med dén rå virkelighed, hun som influencer skruppelløst har idylliseret.
Del:



