Tag over hovedet. Turister, spekulanter og migranter kappes med Europas mange boligsøgende om alt for få boliger. Boligpolitik er blevet et brandvarmt politisk emne i europæiske storbyer.

Kampen om Europas boligmarked

I Barcelona har der de sidste uger været store protester mod Airbnb-turismen, der har betydet, at ejendomsselskaber sætter lejere på gaden, hvis de kan se deres snit til det. Demonstranterne bærer skilte som »én turist mere er én beboer mindre« og sprøjter med vandpistoler. Foto: Marc Asensio Clupes, Scanpix

I Amsterdam betaler boligsøgende rask væk 1.000 euro (7.500 kroner) om måneden for et værelse i en delt lejlighed. 

I Venedig er der nu flere hotel- eller Airbnb-senge til turister, end der er registrerede borgere. I Barcelona udnytter udlejere huller i loven til at opsige ordinære lejere for at bruge deres boliger til korttidsudlejning, primært til turister, som der kom 15,5 millioner af sidste år. I Lissabon bor over halvdelen af de 25-34-årige med fast arbejde stadig hjemme hos deres forældre, fordi det er umuligt for dem at finde en bolig, de kan betale.

olny
(f. 1956) er journalist og tidligere udlandsredaktør. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1980. Har tidligere arbejdet på Aalborg Stiftstidende, Ritzaus Bureau og Information. Har som journalist blandt andet dækket Sydafrikas befrielse fra apartheid, Jerntæppets fald, Sovjetunionens sammenbrud og borgerkrigene i Jugoslavien. Var Weekendavisens korrespondent i New York i 2015-16 og dækkede her blandt andet Trumps succesrige valgkampagne.

Andre læser også