Da Donald Trump i januar rykkede ind i Det Hvide Hus, erklærede han omgående »national nødtilstand« ved USAs sydlige grænse mod Mexico. 

Muligheden for at søge asyl blev suspenderet, og en omfattende deportering af illegale indvandrere blev igangsat. Ingen skulle være i tvivl om, at migranter var uønskede i USA. 

Indtil videre lader indsatsen til at have båret frugt. Antallet af tilrejsende er siden Trumps indsættelse styrtdykket, og U.S. Customs and Border Protection (CBP) registrerede i marts kun 7.184 illegale grænsekrydsninger. Det er et fald på 95 procent fra samme måned sidste år, hvor mere end 137.000 migranter blev tilbageholdt ved grænsen. 

I nabolandene mærker man konsekvenserne af den nye politiske linje. 

Antallet af migranter, der krydser grænsen til USA, er styrtdykket efter Trump blev indsat som præsident. Arkivfoto: Juan Manuel Blanco/EPA/Ritzau Scanpix
Antallet af migranter, der krydser grænsen til USA, er styrtdykket efter Trump blev indsat som præsident. Arkivfoto: Juan Manuel Blanco/EPA/Ritzau Scanpix

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

I Mexico er flere hundrede tusinde migranter strandet efter Trumps lukning af asyl-appen CBP One i januar. Nogle forsøger de farligere ruter til USA via Arizonas ørken. Andre forsøger at få asyl i Mexico, hvor modtagesystemet er kommet under hårdt pres efter en voldsom stigning i antallet af asylansøgninger. 

Atter andre opgiver drømmen om USA og vender hjemad. Mens antallet af migranter på vej mod nord er faldet drastisk, melder Costa Rica og Colombia om et rekordstort antal migranter på vej tilbage til deres oprindelseslande. kloch