Satellit. Seks kandidater har meldt sig i kampen om at blive ny formand for det britiske konservative parti.

Formandskamp

De britiske konservative er gået i gang med at vælge ny formand efter det værste valgnederlag i partiets historie. Seks kandidater har meldt sig i kampen, der for alvor starter efter sommerferien. Herefter vil partiets parlamentarikere afholde en række afstemninger, indtil feltet er reduceret til to kandidater, som medlemmerne får mulighed for at vælge imellem.

Bookmakernes favorit er den verbalt hårdtslående Kemi Badenoch, der ifølge én iagttager »kan starte et slagsmål i et tomt rum«.

Hun er medlemmernes darling; populær som en antiwoke korsfarer, der lover, »igen at sige tingene, som de er«, hvis hun vinder.

Bookmakernes favorit er den verbalt hårdtslående Kemi Badenoch, der ifølge én iagttager »kan starte et slagsmål i et tomt rum«.

Hun udfordres fra partiets højrefløj af både tidligere indenrigsminister Priti Patel og eksimmigrationsminister Robert Jenrick. Til gengæld har Suella Braverman – den tidligere indenrigsminister, som blev fyret for at sige, at hjemløshed er et »livsstilsvalg« – besluttet ikke at opstille, fordi hun mener, at partiet har stemplet hende som »gal, ond og farlig«.

Kemi Badenoch er i øjeblikket favorit, når det konservative parti efter sommerferien skal vælge en ny formand. Arkivfoto: Justin Tallis, Scanpix

Fra partiets venstrefløj opstiller tidligere indenrigsminister James Cleverly såvel som ekssikkerhedsminister Tom Tugendhat og Rishi Sunak-støtten Mel Stride. De lover at forene partiets fløje og genoprette dets omdømme for kompetent ledelse. Hvem der bliver ny leder, vil blive offentliggjort den 2. november. rod

Andre læser også