»Amerikanerne er ved at vende os ryggen, og Erna Solberg og Jonas Gahr Støre kommer til at gå over i historien som norske pendanter til den engelske middelalderkonge Æthelred 2. den Rådvilde,« siger Iver B. Neumann og læner sig frem i den brune lædersofa på Fridtjof Nansens Institutt lidt vest for det centrale Oslo.

Kong Æthelred blev taget på sengen, da Svend Tveskæg invaderede England i 1003, deraf det kedelige tilnavn.