Kompromitteret. Afsløringer fra de såkaldte Epstein-filer førte i denne uge til anholdelsen af den britiske konges lillebror Andrew, som kom under mistanke for embedsmisbrug. Men filerne viser, at det ikke kun var farmand, der nød godt af Epsteins tjenester. Både ekskonen og døtrene var villige medvirkende, fortæller historikeren Andrew Lownie.
Familien York under lup
LONDON – Først var han prins Andrew. Så blev han til Andrew Mountbatten-Windsor. Og i den pressemeddelelse, som udgik fra Thames Valley Politi, der i denne uge arresterede ham, blev han blot beskrevet som »en mand i 60erne fra Norfolk«.
Faldet fra tinderne for kong Charles’ yngre bror har været brat og offentligt og kulminerede i denne uge, da han blev anholdt under mistanke for embedsmisbrug.
Del:



