Turistsæsonen i Nordsverige er blevet indledt med en dyster statistik. Indtil nu er mindst 13 personer omkommet under fjeldvandring i 2025, hvor antallet de to foregående år var fem personer.

»Der er allerede nu mere end dobbelt så mange ulykker som de foregående år, og vi ved, at de fleste besøgende kommer til fjeldet i sidste uge af juli og de to første uger af august,« siger Per-Olov Wikberg, koordinator på det svenske fjeldsikkerhedsråd, til Svenska Dagbladet.

På billedet ses det højtbeliggende Nordsvenske fjeld Kebnekaise. Arkivfoto: Jonathan Nackstrand
På billedet ses det højtbeliggende Nordsvenske fjeld Kebnekaise. Arkivfoto: Jonathan Nackstrand

Og så er enkelte dødsfald endda ikke talt med. En kvinde i 80-årsalderen blev for nylig fundet død ved Jokkmokk, men hun er ikke medregnet i statistikken, da dødsårsagen ikke er fastslået.

Ifølge Per-Olov Wikberg har der været svenskere, udlændinge og lokale indbyggere blandt ofrene, ligesom både erfarne vandrere og nybegyndere er omkommet. Ulykkerne og dødsårsagerne har også varieret.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

»Vi har svært ved at få øje på en rød tråd,« siger Per-Olov Wikberg til Svenska Dagbladet. »Vi håber, at forøgelsen skyldes tilfældigheder. Men hvis det skyldes øget tilstrømning og en anden indstilling til risici, må vi naturligvis diskutere det og træffe modforanstaltninger.«