Afrika. Plyndringer, voldtægter, sult, mord. Krigen i Sudan har varet i over et år. Ingen vil rigtig stoppe den, selvom hungersnød risikerer at dræbe yderligere to millioner i år.
Den oversete krig
Sudan har været ramt af krige og kup på samlebånd, siden landet blev uafhængigt i 1956. Den seneste krig brød ud i april 2023, og roden til den er landets tidligere diktator Omar al-Bashir, der blev afsat ved et oprør i 2019.
Som enhver diktator havde Omar al-Bashir skabt to parallelle hære med to konkurrerende generaler for at holde alle i skak og sig selv ved magten, men da al-Bashir blev væltet ved et oprør, og Sudans demokratiske eksperiment fejlede, gik de to generaler i kødet på hinanden.
Og det er her, vi er i dag efter et års krig:
Belejrede byer, økonomisk sammenbrud, ni ud af 49 millioner internt fordrevne, 18 millioner sultende, 16.000 døde, tusinder flygtet til nabolandene, utallige voldtægter. Det britiske medie The Economist skriver desuden, at en større hungersnød forventes at ramme det nordøstafrikanske land i juni, og den vil ifølge nogle estimater dræbe i alt to millioner inden slutningen af september. To millioner.
Internationale nødhjælpsorganisationer i området er og har været underfinansieret i mange måneder af flere grunde: forsigtighed i samarbejde med lokale organisationer, donortræthed og især Ukraine, som suger en del ressourcer.
Vesten sover i timen
Intet tyder på, at de to sudanesiske generaler – Burhan og Hemedti – vil opgive deres drøm om at tilrane sig voldsmonopolet i landet. At en løsning på konflikten virker fjern, hænger også sammen med, at De Forenede Arabiske Emirater har store aktier i krigen.
Emiraterne siger godt nok officielt, at de vil holde islamisterne fra magten, men der er også andre mål, der driver sheikerne:
Emiraterne vil bevare sin position som Sudans primære importør af guld, men også gennemføre de massive planer om at udvikle havne langs Sudans kyster som led i golfsheikernes »rødehavsstrategi«, der sigter efter at gøre Emiraterne til en stor maritim magt i regionen.
Egypten, Tchad, Libyen og Eritrea involverer sig også i konflikten enten med våbenstøtte, træning eller logistik. I de kommende måneder er der en stor fare for, at magtvakuumet og kaosset i Sudan forværrer situationen i hele regionen. Også Etiopien kan tænkes at træde ind i krigen, og jihadister er ved at øge deres magt i hele den nordafrikanske Sahel-zone.
Fredsforhandlingerne, som primært er forgået i Saudi-Arabien og USA, har været lunkne. I hvert fald har Washington hidtil primært anvendt juniordiplomater, som ikke er kommet nogen vegne med processen.
Dem, som egentlig bør involvere sig i Sudan, er europæerne. Forarmede sudanesere vil i løbet af denne sommer gøre alt for at flygte til Egypten, og da egypterne ikke vil have flere sudanesiske flygtninge, vil egypterne efter alt at dømme vise dem middelhavskysten, og her vil der blive solgt envejsbilletter til Italien. Men EU har hidtil været paralyseret.
»Vi fordømmer kraftigt de vilkårlige angreb fra begge sider,« lød det fra Josep Borrell, EUs udenrigschef for nogle dage siden.
Del:
