Interview. »Det Rusland, som jeg forlod for fire år siden, dét findes ikke længere.« Den russiske forfatter Liza Alexandrova-Zorina om russisk potensfølelse og hjernevask. Og om udbytning og islamisk vækkelse blandt postsovjetiske migranter i Skandinavien.
Brug for nogen at hade
I begyndelsen af marts stemplede det russiske regime Liza Alexandrova-Zorina som »udenlandsk agent«. Den russiske forfatter og kommentator har siden 2021 været bosat i Sverige, og nu er hun selv en del af det fjendebillede, som hun gennem et par årtier har udpeget som en vigtig ingrediens i præsident Putins magtpraksis.
»Min advokat har forklaret mig, at jeg helt sikkert vil blive straffet, hvis jeg kommer til Rusland,« fortæller den 41-årige forfatter på skærmforbindelsen fra Stockholm, hvor forårssolen glimter bag hende. »Og så skal jeg jo deklarere, at jeg er udenlandsk agent, hver gang jeg skriver noget.«
Del: