ROM – Lidt færre end der bor i Odense og lidt flere end der bor i Aalborg. Så mange migranter og flygtninge ankom sidste år med både til Italien, fortrinsvis ad den centrale middelhavsrute mellem Nordafrika og den italienske ø Lampedusa. 

Året 2023 var ikke en rekord, men en foreløbig kulmination på en ny, stigende tendens, der indtil videre har varet i tre år. Kigger man i statistikkerne, kan man se, at det toppede i 2016 med over 180.000 ankomster.