Kollaps. Hverken Vladimir Putin eller ayatollah Khamenei synes at kunne hjælpe Assad. Syrien befinder sig i en tilstand af glæde, sorg og chok, mens Recep Tayyip Erdogan med Donald Trumps velsignelse fremstår som den store vinder.

Assads Syrien er færdigt

Det, som de færreste havde troet muligt, er nu blevet virkelighed: Bashar al-Assads regime er brudt sammen. Hans soldater er spredt for alle vinde, og de byer, han møjsommeligt generobrede efter den syriske revolutions udbrud i 2011, er faldet som dominobrikker under oprørsstyrkernes fremmarch.

Oprørernes lynoffensiv har overrasket alle – også dem selv. Da de i sidste uge indledte fremstødet mod Aleppo, var de ganske vist håbefulde, især fordi Hizbollah, Assads mest loyale styrke, var alvorligt svækket efter måneders israelske angreb. Men ingen havde kunnet forudse, at Aleppos fald ville udløse en kædereaktion, der på få dage ville bringe hele regimet i knæ.

wale
(f. 1984) er historiker fra Københavns Universitet. Han taler fire arabiske dialekter og har gennem en årrække boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara. På Weekendavisen skriver han om politik og kultur i Mellemøsten.

Andre læser også