Jurnalister billede

Cecilie Cronwald

(f. 1985) er redaktør for Ideer, Weekendavisens videnskabssektion. Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Massachusetts og BA i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet.
Kommentar. Hvorfor er det så svært at slippe de sociale medier? Det er i høj grad de andres skyld, viser økonomer.

TikTok-fælden

Næsten alle danskere mellem 16 og 74 år er på sociale medier. Men har de overhovedet lyst til at være det?

Mange af os har et mildest talt anstrengt forhold til medier som Facebook, Instagram, X, Snapchat og TikTok. Amerikanske tal viser, at 45 procent af alle Facebook-brugere har overvejet at forlade platformen, og i Danmark angiver 55 procent af alle unge, at de gerne vil bruge mindre tid på sociale medier.

Unge fortæller, at sociale medier giver dem fomo, vækker misundelse eller gør dem kede af, hvordan deres krop ser ud, og også for voksne kan tiden på X eller Instagram være en blandet fornøjelse. 

Alligevel er det meget få, der faktisk hopper af. Og mange af dem, der gør, ender med at vende tilbage. 

Hvis de sociale medier gør os i dårligt humør, hvorfor er det så så svært at slippe dem?

EN POPULÆR FORKLARING lyder, at der er tale om en form for afhængighed. At de sociale medier er ligesom cigaretter eller kokain; vi swiper os gennem reels på Instagram i en desperat jagt på næste dopaminfix.

Et andet bud er, at der er tale om en slags kognitiv fejlslutning – at vi bilder os selv ind, at vi kan lide at være på sociale medier, selvom det på længere sigt gør os smådeprimerede.

Men måske er der også en ganske rationel forklaring. Det antyder et økonomisk eksperiment, som for nylig blev beskrevet i podcasten Freakonomics

I forsøget bad forskerne fra University of Chicago en række universitetsstuderende om at angive, hvor mange penge de skulle have for at droppe sociale medier. I gennemsnit var deltagerne villige til at holde sig væk i en måned, hvis de fik omkring 300 kroner.

Men forskerne undersøgte også, hvordan deltagerne ville have det med, at sociale medier helt forvandt. Og det var de unge faktisk villige til at betale penge for. De ville altså hellere end gerne forlade TikTok og Instagram – hvis bare alle de andre gjorde det samme.

DET LYDER MÅSKE UNDERLIGT, men fænomenet kendes fra luksusvarer som for eksempel ekstremt dyre ure eller bryllupper. Selv blandt dem, der køber disse varer, er der mange, der ville ønske, de ikke eksisterede. Det er det, økonomer kalder en »markedsfælde«: Vi køber et produkt – eller deltager i en aktivitet – fordi vi oplever, at det koster os noget at lade være.

Vælger vi de sociale medier fra, risikerer vi eksempelvis at gå glip af social information, som kan være afgørende for vores plads i fællesskabet. Det kan være en meget høj pris at betale, måske særligt for unge mennesker.

Vil man hive børn og unge ud af de sociale mediers klør, så handler det ikke bare om at kurere en individuel afhængighed. Det handler om at opbygge fællesskaber, der ikke er afhængige af TikTok-kendskab eller streaks på Snapchat.