Pengepungen. Danskerne bruger færre penge, end vi har gjort i årtier. Selvom verden er usikker, kan økonomerne ikke forstå, hvorfor vi er blevet så mådeholdne.
Vi lever under evne
På papiret burde det være godt at være en almindelig dansk lønmodtager lige nu. Store lønstigninger, lav inflation og et boligmarked i fremgang – også uden for København. Det burde være nu, vi brugte penge på et nyt køkken eller en længere sommerferie.
Men i stedet er danskerne blevet ramt af et nærmest uforklarligt mådehold. Særligt siden 2022 har vi brugt meget færre penge, end vi plejer. Faktisk lægger vi lige nu en større andel af vores indkomst til side, end vi har gjort i mere end 50 år.
Del:


