Fremkomsten af sociale medier har forstærket en appetit på syndebukke og offentlig udskamning, som ikke er set før i historien. Jævnligt udpeges nye syndere, der enten skal latterliggøres eller fordrives, gerne efter at være blevet rippet for al ære og anseelse. Prøv at lægge mærke til tendensen.

I denne uge var det historiker og debattør Mikael Jalving, der, efter at være fremkommet med en delikat teori om sammenhængen mellem indvandring og nordiske kvinders seksualitet, røg en tur i den offentlige gabestok, men helt alene sad han der ikke; her sad også forretningsmanden Karsten Ree, fordi han havde sagt neger, og det havde selvfølgelig gjort mange kulrede af forargelse. Egentlig kunne man have trukket på skulderen af dem begge, men nej, sådan foregår det ikke i den moderne tidsalder, og vi er nødt til at forstå, hvorfor det er så frydefuldt at tage del i afstraffelsen af en synder. Hvorfor er det så tillokkende at udpege en syndebuk? Og hvad mister vi ved det?