Verden går hele tiden under

Menneskeheden kan uddø inden år 2100, siger ny rapport.

Men inden De, kære læser, går i gang med at sælge boligen og udbyde al løsøre i Den Blå Avis for at finansiere en frelsende rumrejse, bør De lægge vægt på verbet »kan«. Samt notere, at der er håb, hvilket vi vender tilbage til. Også selvom 35 forskere er enige om at konkludere, at to hovedtrusler nu om dage bør fremhæves, når det gælder udslettelse af menneskeheden:

Ondsindet brug af kunstig intelligens og atomkrig.

Dette er, hvad Lancet-kommissionen siger om globale trusler i det 21. århundrede. Kommissionen er »et uafhængigt, fremsynsdrevet initiativ, der anvender kvantitative og kvalitative metoder til at identificere, karakterisere og prioritere 17 katastrofale indbyrdes forbundne trusler mod den globale sundhed i resten af ​​dette århundrede. Truslerne spænder over sygdom, sociale og økonomiske forhold, miljøændringer, teknologi og konflikt«.

Det er alvorligt stof.

Det opmuntrende er dog, at verden altid går under. Jærtegn og jammer har huseret til alle tider. Jordens undergang har alle dage været dragende stof. I vestlig kultur har spørgsmålet om verdens endeligt altid været en altomfattende lidenskab og kioskbasker. Ingen af Bibelens kapitler vækker bare tilnærmelsesvis så store følelser som det sidste. Ingen billeder har større udbredelse i vestlig kunst, litteratur og film. Al undergang er dertil allerede udgivet som blockbuster. AI-truslen blev tidligt beskrevet i The Terminator (1984), hvor kampen står mellem menneske og maskine. En atomkrigs altovervældende skygge er ligeledes blevet optegnet talrige gange i biografmørket. Og klimakatastrofen – hvis vi skal tage den med – findes i The Day After Tomorrow (2004), hvor Dennis Quaid som klimaforskeren Jack Hall går på snesko ind i et havopslugt, stivfrossent New York, der en uge forinden ellers lignede sig selv.

Lancet-kommissionen påpeger faktisk ikke en eneste trussel, der ikke er filmatiseret endnu, hvilket må glæde en anelse. På samme måde som Vagttårnet i sin moralske selvgodhed kan have den stik modsatte effekt af, hvad Jehovas Vidner ønsker, kan man således godt fnise let. Og Jehovas Vidner »kan« jo også have ret, det ved vi jo ikke.

Hvis verden går under, skal det stå i en rapport. Det giver ro. Og 17 katastrofer eller trusler lyder som noget, der kan bogføres. Måske endda i et excelark. Her er et udpluk af de andre trusler – fraregnet de to menneskeudslettende, AI og atomkrig:

Fedme (største sundhedstrussel)

Dårligt mentalt helbred

Rygning

Højt blodtryk

Antimikrobiel resistens

Højt alkoholforbrug

Underernæring blandt børn

Man kan forestille sig en omvendt liste. En positiv liste. At man i stedet for at frygte hellig krig, uhellig videnskab, overbefolkning og underernæring samt bæve for endnu en sæson med terror, nødråb, skovbrande, oversvømmelser, tyfoner og resistente bakterier gav sig til at liste, hvad der er blevet bedre:

Kommunisme er begrænset til nogle få latterlige misfostre af stater med overvægtige, uddøende faderskikkelser i dårligt siddende uniformer. Befolkningstilvæksten ebber ud. Næsten 100 procent af verdens børn – både piger og drenge – går i skole nu om dage. Sygdomme, som folk døde af for et halvt århundrede siden, er blevet udryddet og så videre.

Man kan dertil se Lancet-kommissionens rapport som en to do-liste. Ting, der skal løses. En huskeseddel til verdens beslutningstagere. Og til verdens mest foretagsomme og idérige folk. For som det hedder i vittigheden om forskellen på en optimist, en pessimist og en ingeniør: Optimisten ser glasset halvt fyldt. Pessimisten ser det halvtomt. Ingeniøren konstaterer, at glasset er dobbelt så stort, som det behøver at være. Hverken jubel eller jammer har nogensinde gjort stor nytte. Realitetssans er derimod altid brugbar.

Hvilket også er, hvad kommissionen vil lægge vægt på, når de i den kommende weekend fremlægger deres rapport ved Verdenssundhedsorganisationens møde i Berlin.

»Vi tager ikke udgangspunkt i en holdning om, at ‘se her, vi vil gerne skræmme jer – menneskeheden står over for X antal trusler'. Vi tager udgangspunkt i den præmis, at hvis man er beslutningstager i dag – hvad enten det er på et globalt multilateralt eller lokalt niveau – er her omfanget af den forskel, man faktisk kan gøre, hvis man handler,« siger Ibrahim Abubakar, medlem af kommissionen og professor i infektionssygdoms-epidemiologi, ifølge avisen The Guardian.

Eksempelvis opstiller rapporten modeller for både bedste og værste scenarier for hver enkelt trussel. Begrænser man den globale opvarmning, kan man forhindre et tab på 1,89 milliarder sunde leveår for den samlede menneskehed, hedder det.

Vores håb er at være håbefulde. Det har nationens yndlingspsykolog Svend Brinkmann netop udgivet en bog om: Som alle andre, som nogle andre, som ingen andre. Det er muligt, vi selv har skabt alle problemerne på Lancet-listen. Men så vil vi også kunne løse dem. Vi er bedre, end vi tror, hævder Brinkmann. Ønsker man sig varsler, er der rigeligt at tage af. Men man kunne også begynde at håbe, måske mikrohåbe i den store verdenshistorie, om man vil. Eksempelvis på, at det amerikanske midtvejsvalg bliver en undergang – for den nuværende amerikanske præsident.

I øvrigt …

Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, siger, at Rusland blandede sig i briternes afstemning om at forlade EU i 2016.

»Jeg stillede spørgsmålet, da jeg kom til Downing Street (premierministerens tjenestebolig og kontor, red.), om der var indblanding i folkeafstemningen i 2016 fra Rusland. Og jeg har fået det klare svar, at ja, det var der,« siger Labour-premierministeren i podcasten The Rest is Politics.

Andy Burnham siger intet om, hvordan Rusland blandede sig i afstemningen – den førte som bekendt til, at Storbritannien forlod EU – og dermed ikke, om det påvirkede resultatet. Premierministeren oplyser heller ikke, hvilke beviser man har i forbindelse med påstanden.

Premierminister Burnham har tidligere udtalt, at han ønsker, at Storbritannien genindtræder i EU »i hans levetid«.