Kommentar. Lad os ikke være »fremmede agenter«. Om at hjælpe den russiske krigsmodstand – uden at skade den.
Varsom støtte
ENHVER MODSTANDS STØRSTE fjende i en diktaturstat er den officielle propaganda, der som en euforiserende gas trænger ind og bedøver befolkningen. Da tv-journalisten Marina Ovsjannikova viste sit skilt på russisk stats-tv, var det et modigt forsøg på at nå ud til de mange russere, der lader Putin tænke for sig. Og Putins tale til den jublende folkemængde for få dage siden på det mægtige Luzjniki stadion i Moskva mundede i bund og grund ud i det samme spørgsmål, som Goebbels stillede tyskerne under Anden Verdenskrig: Vil I den totale krig? Og de bedøvede folkemassers svar var de samme bragende ovationer: Ja!
Det er denne mur af krigsbegejstring, modstanden er oppe imod i et diktatur; i de opgejlede patrioters øjne er modstanderne ikke blot forrædere i deres indstilling; de er også styret af udenlandske agenter, som de har solgt deres sjæl til. Det er i dette hav af oppisket had, deres landsmænd ønsker at drukne de få, der har holdt hovedet klar. Derfor er de i stor fare.
Del: