Ikke flere ubåde, tak

Danmark bør tage udgangspunkt i, hvilke opgaver en god allieret skal kunne løse i NATO, i stedet for, hvilke militære kapaciteter vi tror kan gøre os til gode allierede.

Billedet af dansk forsvar i dag er den danske officer, der står for udskibningen af danske forstærkningsstyrker fra Køge Havn, eller den danske soldat, der har gravet sig ned i en forsvarsstilling i Estland en kold forårsdag. Den danske soldat på patrulje i Helmand i sit minesikrede køretøj er trængt i baggrunden. Det nationale sikkerhedspolitiske kompromis er da også entydigt rettet mod den nye virkelighed, men samtidig er mange af de forskellige politiske udmeldinger om forsvarets fremtid stadig præget af fortiden. Der er fremsat ønsker om specifikke kapaciteter som eksempelvis ubåde, hvilket ligger i forlængelse af den måde, vi har talt om forsvarspolitik de sidste 20 år. Vi har haft en kapacitetsbaseret tilgang og diskuteret, hvilke kapaciteter der ville være bredt anvendelige i internationale operationer. Når medier og politikere har en debat om, hvilke kapaciteter Danmark skal tilføres med det øgede forsvarsbudget, genudsender de dermed en forældet forsvarspolitisk debat.