Vold. Justitsminister Peter Hummelgaard blev slået af sin far. Nu har han skrevet en bog: »For at kunne fungere har jeg lagt det så langt væk som overhovedet muligt.«
Vagtsomme øjne

»Jeg voksede op med en følelse af at være bange, også derhjemme,« siger Peter Hummelgaaard. Foto: Iben Gad, Scanpix
»Jeg er vokset op i et hjem, hvor der særligt i min tidlige barndom var meget uro. Meget vold af forskellig karakter. Både mod min mor og mod mig selv.«
Det er tidlig morgen i det indre København, en lav orange sol falder ind ad vinduerne. Justitsminister Peter Hummelgaard har fået kaffe og står nu i mørk jakke og hvid skjorte i Weekendavisens lille lydstudie. Vi skal optage et afsnit af podcasten Avistid, for Der er noget, vi skal tale om – det er titlen på Hummelgaards nye bog, der udkommer i næste uge. Og det, vi skal tale om, er ikke helt nemt.
Del: