Storbritannien. Efter Brexit frygtede mange, at Storbritannien ville kaste sig i armene på autoritære stormagter for økonomisk at forvinde tabet af adgangen til EUs indre marked. Tværtimod.
Værdipolitisk flagskib
LONDON – I sidste uge lancerede Storbritannien et nyt Globalt Anti-Korruptions-Regime. »Et globalt Storbritannien vil forsvare demokratiet, god regeringsførelse og retssikkerheden. Til dem, der er involveret i alvorlig korruption, siger vi: ’Vi vil ikke tolerere jer og jeres beskidte penge i vores land’,« sagde den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, i Underhuset efter offentliggørelsen af sanktioner imod 22 korrupte personer fra Rusland, Sydafrika, Sydsudan og Latinamerika.
Det nye sanktionsregime bygger videre på det såkaldte Magnitskij-regime, som landet indførte sidste år, efter at det havde forladt EU. Det giver mulighed for på globalt plan at sanktionere individer, der har været involveret i krænkelser af menneskerettighederne. Indtil videre har briterne indført sanktioner mod 54 personer og organisationer fra Rusland, Saudi-Arabien, Myanmar, Sydkorea. Herunder senest mod kinesiske embedsmænd, der er impliceret i overgreb mod Uighur-muslimerne i Xinjiang-provinsen.
Del: