Usolidarisk

De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det mener de fleste danskere.

Derfor har vi et progressivt skattesystem hertillands, så de, der tjener mest, bidrager mest til fællesskabet. Ikke kun i kroner og øre, men også i procentandel. Bankdirektøren betaler mere end lægen, der betaler mere end håndværkeren, der betaler mere end den ufaglærte.

Sådan tænker vi danskere dog slet ikke i NATO, det nok vigtigste internationale fællesskab, som vi har valgt at indgå i for at sikre, at vi er langt bedre stillet end for eksempel Ukraine, hvis en fjendtlig overmagt skulle angribe os.

Målt på bnp pr. indbygger er Danmark et af NATOs rigeste medlemmer. Kun USA, Norge og Luxembourg klarer sig bedre. Alligevel bruger vi en væsentlig mindre del af vores bnp på forsvarsudgifter end en lang række fattigere lande. Og vi ligger faktisk i den nederste fjerdedel blandt alle medlemmerne af forsvarsalliancen.

Umiddelbart er der ikke udsigt til, at det bliver ret meget bedre i de kommende år. Modsat de fleste andre NATO-lande agter Danmark nemlig ikke at leve op til målsætningen om at øremærke to procent af bnp til forsvar før tidligst i 2030.

Til gengæld har vi ikke været bange for at gå forrest, når det gælder militær hjælp til Ukraine. I hvert fald hvis man skal tro udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der i sidste uge regnede sig frem til, at Danmark er den femtestørste donor »i forhold til vores befolkningsstørrelse.« Det lyder mægtig fint, hvis ikke det var for flere problematiske forhold.

For det første udgør den offentliggjorte danske militærstøtte på 4,9 milliarder kroner kun knap en tredjedel af, hvad minksagen forventes at koste statskassen – for ikke at nævne de langt højere samlede covid-19-relaterede omkostninger til blandt andet lønkompensation, test, opsporing og behandling.

Disse direkte identificerbare offentlige udgifter ligger et godt stykke over 100 milliarder kroner; krigen mod pandemien har vi taget meget mere alvorligt end Ruslands krig i Ukraine.

For det andet regner Lars Løkke i kroner og øre – og ikke i procent af bnp. Gør man det sidste, ender Danmark pludselig på en langt mere beskeden og næsten gennemsnitlig 11.-plads blandt de vestlige lande, der sender våben til Ukraine. Det fremgår af en opgørelse fra Kiel Institut für Weltwirtschaft.

På førstepladsen ligger Estland, som har brugt over én procent af sit bnp. Til sammenligning er Danmark kommet op på knap 0,17 procent.

For det tredje er det kun en fjerdedel af danskerne, 25 procent, som mener, at Danmark bør være et af de lande, der målt pr. indbygger donerer mest til Ukraine. 33 procent siger 'nej', 37 procent 'hverken-eller', og fem procent ved ikke, hvad de skal svare. Det fremgår af en aktuel måling, som Megafon har lavet for TV 2.

Målingen slår dermed fast, at danskerne helst vil være usolidariske og fri for at bruge deres rigtig brede skuldre til at bære de tungeste militære byrder.