Køn. Når transaktivister bruger læger og forskere som skydeskiver, risikerer de at ramme deres egne.

Transpolitiet kvæler forskning

Den dag universitetsledelsen udtalte, at man skam »ville imødekomme det omgivende samfunds behov«, vidste Kenneth Zucker, at kampen var tabt. Kort efter blev han fyret. Som professor i psykologi havde Zucker i årtier været førende inden for udredning og behandling af børn og unge med kønsdysfori, altså transkønnethed. Men så beskyldte aktivister ham for at ville »omvende« sine patienter og underkende deres sande identitet, og i 2015 blev han fyret som leder af Torontos Child Youth and Family Gender Identity Clinic. Han stod – og står stadigvæk – som et af transaktivismens fremmeste hadeobjekter. Men Zucker sagsøgte sin arbejdsgiver og har fået 550.000 dollars i erstatning for uretmæssig fyring samt en uforbeholden undskyldning, da en undersøgelse viste, at der intet hold var i aktivisternes anklager.

»Det her felt er på den mest giftige vis politiseret,« siger Zucker, som i dag behandler kønsdysfori i privat praksis. Faktisk er der et boom i den samlede forskning inden for transkønnethed med nye tidsskrifter, der beskæftiger sig med særlige transgender studies, og behandlingssteder, der skyder op overalt i USA og Vesteuropa.

lofr
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.