Tilbage på skinnerne

Dagen i dag markerer et trist 50-års jubilæum. Den 22. april 1972 kørte den sidste københavnske sporvogn endegyldigt i remise. På det tidspunkt var sporvognene allerede forsvundet fra gadebilledet i Aarhus ét år tidligere og i Odense allerede i 1952. Hermed vandt privatbilismen og de osende busser over et miljøvenligt transportmiddel, der i dag er ved at få en renæssance i de tre selvsamme byer. Som Pernille Stensgaard beskrev i sidste uges Weekendavisen, blev biler og busser opfattet som den moderne trafikale løsning, mens de skramlende sporvogne bogstaveligt talt var i vejen for den strålende fremtid, hvor hver familie skulle have sit eget køretøj. I dagens trafik har busserne længe haft svært ved at komme igennem bilhavet, hvorfor der nu er indrettet busbaner gennem byerne. Tracéer, der lige så godt kunne være udstyret med skinner.

Under sidste verdenskrig blev den offentlige transport imidlertid reddet af de mange sporveje i de fleste europæiske byer. Brændstofforsyningerne var ustabile, men sporvognene kunne køre, så længe elværkerne leverede strøm. I efterkrigstiden kunne København prale af et af Europas mest udbyggede sporvejsnet.