Opinion. Det er ikke kun en stor chefredaktør, der er død. Anne Knudsen var også en stor antropolog.
Efterskrift
Anne Knudsen var ikke bare en fremragende journalist, en skarp ideformidler og en engageret meningsdanner. Hun var også akademiker: dr.phil. i socialantropologi med feltarbejdserfaring fra Korsika og en lidenskabelig interesse for fransk kulturteori. På Institut for etnologi og antropologi i 1980erne sad vi begge to som forskningsstipendiater, hun beskæftigede sig med korsikanske oprørere og mafiosi i Middelhavslande, og jeg med bureaukrati og korruption på Balkan. Vi havde mange antropologiske samtaler, både om feltarbejde og om, hvad antropologi kunne bidrage med.
Anne var en dansk Margaret Mead-type af »public intellectual«, men også enormt aktiv i det danske antropologiske miljø. Hun var med til at starte Antropologforeningen, hun skrev for og redigerede Stofskifte, Tidsskriftet Antropologi, hun bidrog til det mere populæretnografiske tidsskrift Jordens Folk, og hun skrev i Nationalmuseets nu nedlagte etnografiske fagtidsskrift Folk. I disse fora formidlede hun sine videnskabelige betragtninger om antropologi og historie, om vendetta, fejde og retfærd i Middelhavet, om et strukturantropologisk syn på EU, om vanskeligheder med at studere eliten i Europa, og i Jordens Folk en lektion i semiotikken for os, der ikke kunne klare Baudrillard eller Per Åge Brandt. På instituttet underviste Anne et kursus i fransk kulturteori – ved at tvinge de studerende til at læse artikler på originalsproget.
Del: