Systemskifte. Taleban har taget kvælertag på Afghanistan. Grebet strammes til stadighed, og landets kvinder bliver langsomt kvalt og tier stille. Stramningerne har også slået luften ud af Vestens statsledere.
Tiden er ikke til tavshed
En afghansk pige i kø til brød i Kabul. Siden Talebans magtovertagelse er det gået stærkt: Kvinderne må ikke arbejde, ikke uddanne sig, ikke vælge deres ægtefælle og i det hele taget gå frit omkring. De er igen blevet mandens ejendom. Foto: Ali Khara, Scanpix. Ali Khara/reuters/ritzau Scanpix
Klokken seks om morgenen juleaftensdag lød der et pling fra mobilen. »Har du hørt rygterne om, at kvinder ikke længere må arbejde?«
Det var en talebesked fra Kabul. Den kom fra en ung kvinde, jeg mødte for knap et år siden, da jeg rejste til Afghanistan for at dokumentere Talebans første år ved magten. Hun havde fortalt mig om sin jasigende barndom, ambitiøse studetid, nådesløse fald og nu eliminerede fremtid. Ariana var blandt de bedste på sit hold af jurastuderende. Hendes drøm var at blive dommer. Som 22-årig var hun en af de afghanere, der elskede USA, nye impulser og de mange muligheder, som en uddannelse gav. Hun var en af de piger, som vi her i Vesten var stolte af, smykkede os med og skubbede foran os i vores vision om Afghanistans udvikling mod demokratiet, som vi ville hjælpe med at indføre – indtil Taleban smadrede Arianas drømme, og vi vendte ryggen til.
Del:
