Stopdans

STRATEGIEN for håndteringen af coronavirus i Danmark er blevet rost vidt og bredt. Man handlede hurtigt og konsekvent. Stillet over for en ukendt, smittefarlig og dødelig virus valgte regeringen det sikre: at lukke landet ned. Det var dyrt, men nødvendigt. Der er stadig ikke rejst en virkelig troværdig kritik af denne fremgangsmåde. Tror nogen mon, at oppositionen faktisk ville have gjort det helt anderledes? Regeringen handlede – som andre regeringer verden over – i blinde. Derfor holdt man sig til et forsigtighedsprincip, som gjorde det svært at forklare, hvorfor noget skulle lukkes ned, mens andet ikke skulle. Det handlede først og fremmest om at undgå en smitte, der kom ud af kontrol.

ER denne første strategi populært betegnet et slag med hammeren, er vi nu i gang med dansen: en trinvis bevægelse, der skal begrænse smitten uden at lamme økonomien. En del af denne dans er lokale, begrænsede nedlukninger, der vil blive opfattet som meget uretfærdige for dem, der rammes, præcis som restauranterne i en række kommuner, der nu skal lukke tidligt i nogle uger. Men noget må regeringen gøre for at påvirke borgernes adfærd – alvorsfulde formaninger er åbenlyst ikke tilstrækkeligt. Til gengæld er der ubehagelige tegn på, at myndighederne ikke har styr på deres del af ansvaret for denne dans gennem efteråret.

SYGDOMMEN, ved vi nu, stoppes mest effektivt af hurtige test og præcise, effektive brud på smittekæderne. Det er dét, der skal få os frem til en vaccine, uden at samfundet skal lukkes ned igen. »Test, test, test,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke derfor hele tiden. Allerede i maj sagde statsminister Mette Frederiksen, at man nu ville påbegynde en mere offensiv teststrategi med en langt højere kapacitet og en mere effektiv opsporing af smittekæder. Men beskeden fra bioanalytikerne er nu, at dette ønske om en enorm og ufokuseret testvolumen lægger et voldsomt pres på sundhedsvæsenet på grund af manglende ressourcer og personale. Endnu værre er det, at det store arbejde med sporing af smittekæder er overladt til et absurd lille antal ansatte. Fra 1. oktober vil der være håbløse 181 mennesker ansat til at smittespore. Det er på alle måder mærkværdigt. Myndighederne har i flere måneder vidst, at de til efteråret skulle være klar med dette afgørende redskab til at bekæmpe corona. Den manglende forberedelse og omhu betyder nu, at vi er dårligere rustet til at forhindre en stor anden smittebølge, end vi kunne have været. Og at risikoen dermed øges for, at regeringen må tage hammeren frem igen.

Læs også om samfundsforskere, der kaster nyt lys over nedlukning som strategi: »Det var ikke pandemiens supervåben«