FE-skandalen. Striden mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og tilsynet handler også om USAs interesse for adgangen til attraktive datakabler.
Spionernes guldæg
Mandag morgen fik Danmark en vaskeægte spionskandale. Ifølge en pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne ser det ud til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i strid med gældende regler har spioneret mod danske statsborgere og undladt at give tilsynet de informationer, det har krav på.
Som i en rigtig spionskandale fortoner sagens genstand sig i tågerne. Men det er efterretningstjenestens absolutte guldæg, der er på spil. Danmark og meget få andre europæiske lande har nemlig på grund af geografisk placering ekstraordinær god adgang til kabler med store datastrømme. Det gør FE til en attraktiv samarbejdspartner for især USA, og ikke mindst giver det en vare med stor bytteværdi, når efterretningstjenester udveksler informationer.
Del: