Kommentar. Kun heftige bøder vil ændre rygeres hang til at smide skod på gaden og i naturen.
Skodpolitik
I DANMARK GØR vi stort set intet ved én af hverdagens mest almindelige miljøsyndere: cigaretskod. Det kan undre, ikke mindst i betragtning af hvor ivrigt vi følger EUs direktiver mod plasticsugerør og om fastgørelse af skruelåg på plasticflasker.
Nogle vil nok spørge, hvor stort et problem skodderiet egentlig er? Kæmpestort, faktisk.
Under mange bybænke kan man hvile fødderne på et svampet tæppe af tjærede filtre. Man kan også fordrive ventetiden på den offentlige transport med at beundre de gulligbrune bunker, der hober sig op ved busstoppestederne. Eller nyde havnens største friluftsaskebæger: soklen på murbueskulpturen Bricks in Common på Havnegade, hvis fundament af hulsten er foret med skod.
Så ja, problemet er reelt. I opgørelser fra organisationen Hold Danmark Rent, Miljøstyrelsen og Københavns Kommune anslås det, at der smides flere hundrede millioner skod om året i Danmark. Det gør stor skade på natur og miljø, for et skod er ikke blot papir: Det er plastic (celluloseacetat) med kraftige rester af nikotin, tjære og tungmetaller. På fem år udvikler det lille affaldsprodukt sig til mikroplast og kan forurene op mod 100 liter vand.
CIGARETSKOD ER ET klassisk eksempel på det, økonomen Alfred E. Kahn beskrev i The Tyranny of Small Decisions fra 1966: en serie mindre og tilsyneladende ubetydelige individuelle beslutninger fører til »en usynlig kumulativ effekt«, der får negative og uønskede konsekvenser for hele samfundet.
Særligt hovedstaden er hårdt ramt. Ifølge Københavns Kommunes affaldsopgørelse fra 2023 udgør cigaretskod over 60 procent af det københavnske gadeaffald. Til trods for danskens højt (selv)besungne miljøbevidsthed smider op mod 80 procent rygere ifølge Hold Danmark Rent deres skod i naturen, på fortovet eller i rendestenen.
Der bliver de ofte liggende. De sætter sig fast især mellem brosten og fliser, hvorved de undslipper fejemaskinernes roterende børster. Manuel opsamling er en løntung affære. Nudgingkampagner og uddeling af bærbare askebægre batter tydeligvis ikke.
Der skal gøres noget drastisk. Lovhjemlen er der: Miljøbeskyttelses- og naturbeskyttelseslovene gør det allerede muligt at straffe personer, der smider affald (herunder cigaretskod), med op til 3.000 kroner i bøde i byområder, 5.000 i naturen. Men 1.000 kroner virker rimeligt for enkeltstående tilfælde. Så minder det om minimumstaksten for færdselsforseelser.
Metoden ligger ligefor: Opret skodbrigader, der afpatruljerer gader, stræder, parker og strande med kamera og bødeblok – ganske som p-vagterne. Og lad bøderne regne ned over rygerne – og dem, der smider de giftige snusposer, nu vi er i gang.
Indsatsområderne er ikke svære at lokalisere: Man skal blot gå efter de steder, hvor de små suttede stumper klumper sig sammen.
Det skal nok få rygere til at ændre adfærd. Som den amerikanske journalist Henry Louis Mencken sagde: »Samvittighed er den lille stemme, der fortæller, at nogle måske kigger på.«
Andre lytter til
Der skal slås hårdt ned på rygere, der smider skod på gader og strande. Det mener Aske Munck, Weekendavisens frankrigskorrespondent, der ønsker sig offentlige skodbrigader bevæbnet med bødeblokke. Og endda et forbud mod udendørs rygning på cafeer.
Men hvorfor skal staten overhovedet have lov til at gå så langt for at få danskerne til at holde op med at ryge?
»Det handler om friheden til at være fri for andres skadelige laster,« siger Aske Munck i dagens program.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Leny Malacinski er vært.
Del: