Shitstorms og hadbeskeder truer også ytringsfriheden

Tektoniske plader under den offentlige debat knagede hørbart, da Bo Lidegaard i 2013 hårdt presset som Politikens chefredaktør måtte indrømme, at det er et problem for ytringsfriheden, når ekstremister bruger vold mod personer, der udtaler sig kritisk om islam. Tidligere havde Lidegaard benægtet, at ytringsfriheden var truet, men nuancerede så sit i forvejen meget nuancerede synspunkt til, at han dengang havde talt om den formelle, juridiske ytringsfrihed. Den havde altid haft det glimrende, mens den praktiske ytringsfrihed – ytringslysten, kan man måske kalde den – havde det knap så godt.

I Lidegaards ånd vil jeg gerne pege på en række andre fænomener, der de facto truer ytringsfriheden, nemlig shitstorms og de såkaldte hadbeskeder. For snart en måned siden fortalte flere kvindelige debattører i netop Politiken, hvordan visse af deres læsere sender dem beskeder så groteske, at flere af kvinderne holder sig væk fra den diskussion, som deres holdninger udløser. Radiovært Ditte Okman fortæller, hvordan en læser håbede, at hun ville begå selvmord, mens en anden læser i stedet satsede på, at journalist Ditte Giese ville dø af sin kræftsygdom. Artiklen om kvinderne opstod, fordi Anne Kirstine Cramon forinden havde meddelt, at hun stopper som klummeskribent på Berlingske. Debattør-gamet var blevet for hårdt, hun var tyndslidt. Lignende historier kan man høre fra debatterende kvinder (og mænd) med muslimsk baggrund, der bliver kaldt de værste ting, fordi de ifølge deres kritikere opfører sig for »dansk«.