DANMARK BØR KOMME amerikanerne til undsætning i Hormuzstrædet. Så langt vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen endnu ikke gå; han har kun sagt på klassisk løkkevis – uforpligtende, tvetydigt – at vi »med et åbent sind« må se på, »hvordan vi kan bidrage«.

Men sindet skal åbnes endnu mere. Trods valgkampen bør han hastigt få overbevist sin statsminister om hvorfor og hvordan. Derefter kan han bruge de samme argumenter over for resten af de modvillige og toneangivende europæiske lande.