I VALGKAMPEN ER store spørgsmål forblevet i kulissen, mens politikerne på scenen har diskuteret svinevelfærd, drikkevand og ejendomsskat. Der synes at være almindelig enighed om, at det – indtil videre – har været den kedeligste valgkamp i mands minde.

Det skyldes ikke kun, at partierne har holdt krudtet tørt og stemningen god til de regeringsforhandlinger efter valget, som er valgets egentlige udskudte drama, men også, at politikerne har virket distraherede. Larmen fra kulissen har været så høj, at det har været svært at koncentrere sig om, hvor meget kokain LAs partileder egentlig har taget.