Sagen, der fredag kostede stillingen for Forsvarsministeriets departementschef, Morten Bæk, er langtfra slut. Især to spørgsmål kan stadig nå at give problemer for forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, der indtil videre er kommet nogenlunde helskindet ud af sagen.

Det ene problem er udpegningen af en afløser for Bæk. Det andet er, om den advokatundersøgelse, der er i vente, vil få sagen til at vokse yderligere og måske belaste andre topfolk i systemet end Bæk.

Afløseren først. Ifølge centrale kilder har spørgsmålet om den næste departementschef allerede ført til uenigheder mellem Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og regeringstoppen. Mens Bertelsen har ønsket at besætte posten hurtigt, har flere af regeringens centrale ministre forlangt, at man lige trækker vejret og giver sig tid til at finde den rette person.

Reelt er bekymringen, at Barbara Bertelsen vil finde en kandidat fra sit eget netværk af loyale, mens ministre er mere optaget af at finde den, der for alvor kan få styr på det skandaleramte system og sikre, at regeringen har den rigtige rådgivning, når man skal i gang med at bruge historiske 143 milliarder kroner ekstra på Forsvaret.

Tirsdag den 1. august kunne forsvarsministeriets departementschef Morten Bæk byde Jakob Ellemann-Jensen velkommen tilbage i Forsvarsministeret. Ti dage efter fyrede Ellemann ham. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Tirsdag den 1. august kunne forsvarsministeriets departementschef Morten Bæk byde Jakob Ellemann-Jensen velkommen tilbage i Forsvarsministeret. Ti dage efter fyrede Ellemann ham. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix Mads Claus Rasmussen

Blandt ministrene er det opfattelsen, at netop Morten Bæk i høj grad var Barbara Bertelsens opfindelse, da Forsvarsministeriet skulle have ny departementschef, mens FE-sagen var på sit højeste, og ministeren hed Trine Bramsen.

Modtag Weekendavisens politiske nyhedsbrev

Hver mandag skriver politisk journalist Hans Mortensen om konflikter, anekdoter, politiske brudlinjer og detaljer, de fleste andre har overset.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det har længe været hvisket i kroge og hjørner i både ministeriet og i det militære system, at den udpegning ikke var optimal. Efter sidste uges forløb blev det åbenlyst. Derfor vil regeringstoppen, der siden sidste udpegning er blevet suppleret med to partier, have bedre snor i, hvem afløseren bliver.

Når Jakob Ellemann-Jensen fredag valgte det drastiske skridt at fyre Bæk, skyldes det, at de redegørelser, han tidligere på ugen havde givet Folketinget om den betændte sag om indkøb af israelsk artilleri, viste sig at indeholde en alvorlig fejl.

Kort fortalt skulle redegørelserne belyse, hvorfor Elleman-Jensen tidligere på året gav Folketingets finansudvalg forkerte oplysninger om tidsfristen for indgåelsen af kontrakten.

I første omgang tydede det på, at fejlen var opstået i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Men et nyt notat dukkede efterfølgende op og viste, at ministeriets departement havde kendt til de reelle omstændigheder omkring tidsfristen. Derfor mistede Ellemann-Jensen tilliden til sin departementschef.

Onsdag mødes ordførerne fra partierne bag forsvarsforliget for at udforme kommissoriet til den advokatundersøgelse, som skal afdække forløbet om det kontroversielle indkøb, og spørgsmålet er, om Morten Bæk bliver den eneste, der får problemer.

Hidtil er det departementet og dermed den civile del af systemet, der har stået med aben, mens den militære del står nogenlunde uplettet, men sådan er det ikke nødvendigvis, når den sidste sten er vendt.

I hvert fald indikerer de interne undersøgelser, at Forsvarskommandoen spillede en vis rolle i det meget forcerede tempo i beslutningsprocessen. Ifølge kilder var Forsvarets top langtfra begejstret over beslutningen om at donere det nyindkøbte franske CAESAR-artilleri til Ukraine. Man havde ventet længe på det og håbet var, at man nu endelig kunne komme i gang med at træne soldaterne i brug af det nye system efter en lang periode uden artilleri.

Det ønske kom beslutningen om, at CAESAR skulle til Ukraine, på tværs af. Derfor har der været et velbegrundet ønske om en hurtig erstatning.

Det har i den forbindelse været et ønske fra flere partier at få undersøgt, hvilken rolle Forsvarets top har spillet i, at processen blev så forceret, at Folketinget fik urigtige oplysninger om tidsfristen for at indgå kontrakten.

Ligeledes ønsker partierne oplysninger om, hvorfor man endte med at indkøbe to systemer fra den israelske producent. Det franske system, der blev doneret til Ukraine, bestod kun af såkaldt rørartilleri, der frit oversat er traditionelle kanoner, mens indkøbet fra Israel kom til at bestå af både rørartilleri og raketkastere. Det sidste er ikke en militær kapacitet, som man tidligere har haft eller har besluttet at anskaffe. Hvordan det endte med at blive en del af erstatningskøbet, bliver efter alt at dømme en del af den undersøgelse, der formuleres onsdag.

 

Af artiklen fremgår, at Danmark ikke tidligere har haft raketartilleri. Det korrekte er, at vi ikke har haft det i et par årtier. Det seneste system MLRS blev udfaset sammen med mobiliseringsforsvaret i begyndelsen af nullerne og siden solgt til Finland. I øvrigt uden at have været i anvendelse.