Steen Sørensen står ved kirken og kigger på sin landsby. I krydset har frivillige plantet et rosenbed; nette hække og blomstrende lyserødt, sådan ser det ud ved indfaldsvejene, det går ikke, at Errindlev står og forgår, som andre steder på Lolland, hvor man passerer ramponerede bondegårde og forladte huse med ragelse i indkørslerne.

Købmanden ligger længere nede ad vejen, den er udstykket i andele og opkøbt af lokale med en plovmand eller mere i overskud. Alternativet var ubærligt, at dagligvarebutikken – byens eneste butik – måtte lukke, og hvad skulle de gamle uden bil stille op med deres indkøb?