Debatindlæg. Man bør ikke ignorere, at litteraturen og musikken bruges som et politisk våben af Putin.

Russisk kultur, nej tak

Efter Ruslands angreb på Ukraine blev der afholdt en støttekoncert for Ukraine i Berlins Statsopera. På podiet stod Daniel Barenboim, som indledte koncerten med en tale, hvori han gjorde sig til talsmand for, at selvom Ruslands adfærd var fuldstændig uacceptabel, så måtte den ikke lede til en boykot af russisk musik, hvilket mange, inklusive jeg selv, nikkede bekræftende til. Indtil jeg læste en artikel i den tyske avis Frankfurter Allgemeine (2. juli 2022) af den russiske forfatter Michail Sjisjkin!

Krigen i Ukraine er en krig mellem mennesker, der deler det russiske sprog, men også mennesker, der udfører forbryderiske ordrer. Vi spørger – uden at få svar – hvem de mennesker er, der så brutalt voldtager, henretter tilfældige, bomber hospitaler og fødeklinikker, sønderbomber byer? Hvem er det, der er på denne altødelæggende og skånselsløse mission, og hvad har drevet dem hertil?

Andre læser også