Opinion. Da jeg var barn i Moskva, så jeg præsidentens ansigt overalt hele tiden.
Putin i børnehøjde
Ukraine og Rusland er to lande, som jeg elsker af hele mit hjerte. Rusland er det land, hvor jeg er vokset op, og hvor min politiske bevidsthed blev dannet. Jeg kom til Moskva som et flygtningebarn fra Afghanistan tilbage i 2006. Jeg husker tydeligt mine første indtryk af Rusland og dets præsident. Jeg så hans ansigt overalt, han var konstant i bevægelse og tog vigtige beslutninger hver eneste dag. Det var i hvert fald, hvad statsmedierne fortalte befolkningen. Mens jeg boede i Rusland, havde jeg den gængse russers opfattelse af Putin. Før jeg kom til Danmark, så jeg Putin som en mand med mørklagt baggrund og som en svag russer, der kæmpede mod hele verden for at gøre Rusland mægtigt igen. Sådan en fortælling talte til enhver russers hjerte. Det husker jeg tydeligt, for alle var begejstrede for ham.
Men nu efter hans invasion af Ukraine hører jeg noget andet fra mine russiske venner. De fortæller mig, at de er vågnet op i et andet Rusland. Et Rusland, de ikke vil kendes ved. Mange af dem er bange og bekymrede for fremtiden. En fremtid med økonomiske sanktioner i et land, der invaderer sin nabo. Konturerne af et nyt jerntæppe er noget af det, der bekymrer dem mest.
Del: