Kavalkade. Balladen om Sikandar Siddiques boligsag er blot det seneste kapitel i den dramatiske saga om danskpakistanere i københavnsk lokalpolitik.
Politik på pakistansk
Det var SFs hedengangne avis, Socialistisk Weekend, der i marts 1989 bragte nyheden om, at en kvinde med pakistansk baggrund kunne se frem til at blive medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Lubna Elahi var blot 28 år gammel og havde ved urafstemningen sikret sig en imponerende tredjeplads på partiets kandidatliste til kommunalvalget samme efterår. Hun var kommet til Danmark som 12-årig og arbejdede som lærer i modersmålsundervisning i det københavnske skolesystem.
På valg samme år var en anden danskpakistaner, taxachaufføren med mere Wallait Khan, der med sit eget parti, Indvandrerlisten, også meldte sin ankomst til københavnsk lokalpolitik. Af de to var det kun Elahi, der blev valgt det år. Men Khan fulgte med ved næste valg, og gennem 1990erne lærte københavnerne både Lubna Elahi og Wallait Khan særdeles godt at kende. Dermed fik de også en introduktion til et fænomen, vi siden har set flere andre steder: den særlige cocktail, der kommer af at blande pakistansk kultur med dansk lokalpolitik.


