Til alle tider har politiske iagttagere været optagede af befolkningsudviklingen. Ifølge den gængse visdom vil store ungdomsårgange på sigt forårsage politisk ustabilitet og potentielt udløse revolutioner, fordi de mange unge – særligt unge mænd – ikke kan rummes i den eksisterende samfundsorden.

Men hvad sker der, når udviklingen vendes på hovedet? Når antallet af ældre pludselig vokser eksplosivt, som det er tilfældet i Europa?