Den 21. september sidste år, da stjerner som Kim Kardashian, Lady Gaga og Timothée Chalamet indfandt sig på The Metropolitan Museum of Art i New York til modeindustriens mest glamourøse årlige kostumebal, the Met Gala, foregik festlighederne traditionen tro i en afdeling af museet, som i årtier havde båret navnet »Sackler-fløjen«.

Fløjen var navngivet efter Arthur Sackler, en manisk kunstsamler, læge og forretningsmogul, der i sin storhedstid donerede rundhåndet til museet og stod bag importen af et forhistorisk tempel fra Egypten, hvis søjler Kardashian og co. altså minglede ved denne aften.