Også i år!

Der er en grund til, at mange af os får et sug i maven ved udgangen af juni. Vi handler ind efter arbejde som på enhver anden dag, men for en gangs skyld ænser vi andet end vores egne gøremål, for nu lyder studentervognenes larm atter i gaderne, og før vi ved af det, standser vi op på fortovet og skråler lykønskninger og vinker, for i et kort øjeblik husker vi, at der var engang, hvor tiden føltes luftig og uendeligt udstrakt, og vi formåede at være voksne, men frie fra de bekymringer, der martrer voksne sjæle.

Vi under ungdommen den oplevelse, og vi plejer at heppe på dem med alt, hvad vi har tilbage i os. Men enten beløber det sig ikke til særlig meget længere – eller også hepper vi ikke højt nok.