Kommentar. Danske forældre sukker efter at få stillet en diagnose over deres trivselsramte børn. Vi trænger til at gense en gammel klassiker.

Nurse Ratcheds tid

I HENRIK DØRGES opsigtsvækkende artikel i denne uge lufter Niels Bilenberg, overlæge og professor på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, et budskab, der burde vække lettelse overalt i det danske samfund.

Det er jo en af landets mest sejlivede klagesange, at danske børn mistrives i hjerteknusende grad, og at tendensen på få år er taget til. SFs Pia Olsen Dyhr har kaldt det værre end krige og klimakrisen; på Politiken har journalist Anders Legarth Schmidt skrevet den ene mere mørkrandede artikel efter den anden; regeringen har nedsat en hel kommission til at se på den angivelige katastrofe. I vide kredse anklager man de sociale medier og de unges umenneskelige præstationspres.

klwi
(født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).

Andre læser også