Atomaftale. Iran har overlevet både sanktioner og covid-19, og landet er nu lige så tæt på et atomvåben som før atomaftalen fra 2015. Biden har strakt hånden frem og vil forhandle. Men vil nogen tage imod den?
Mens centrifugerne roterer
I forrige uge fik personalet på Irans diplomatiske mission ved FN-hovedkvarteret i New York sig en behagelig overraskelse: en note fra Biden-administrationen om, at de og deres familier nu ikke længere som under Trump kun må opholde sig på missionen, i FN-bygningen, i deres private hjem og i transit mellem de tre lokationer. Nu må de bevæge sig frit inden for en radius af 25 miles (40 km) fra Columbus Circle, New Yorks uofficielle centrum. Og kan altså igen – med forbehold for covid-19-regler – opsøge The Big Apples restauranter og museer, tage på udflugt langs Hudson-floden eller bruge Long Islands strande.
En ubetydelighed i det store spil, naturligvis, men en vigtig symbolsk markør i det lange, konfliktfyldte forhold mellem USA og Iran. Sidste weekend kom så præsident Bidens tilsagn – givet i en virtuel tale til den årlige sikkerhedspolitiske konference i München – om, at »USA er parat til igen at engagere sig i forhandlinger om Irans atomprogram«. Ikke en uventet melding, men en fuldstændig kovending oven på Trumps konfrontationssøgende linje over for iranerne.
Del:
