Kommentar. Danske feminister har fundet deres modus operandi.

Martyr­vælde

Kun en tåbe frygter ikke middelklassekvinden. Ingen anden gruppe kan hidse sig selv op til samme hysteri som veluddannede danske kvinder. Det er længe siden, nogen var bange for at fornærme overklassen eller statsministeren for den sags skyld; tænk bare på skoleeleven Nick, der gav Mette Frederiksen en fuckfinger, da han skulle være bagtæppe for et pr-billede. Som offentligt ansat kan du svigte hjemløse, handicappede og misbrugte børn, men intet får dig fyret hurtigere, end hvis du engang har gjort en ressourcestærk kvinde noget. Den nye tids urørlige er kvinder med deres på det tørre.

Senest er radioværten Christiane Vejlø blevet stødt på kvindekønnets vegne over en reportage i Avisen Danmark, der beskrev Inger Støjbergs påklædning i Rigsretten. Det var ellers en fænomenal karakteristik af Støjbergs generelle attitude: skarp og ingen overgivelse i sigte. Beskrivelsen lød:

leny
(f. 1975) er journalist og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun er forfatter til bogen Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt, og har tidligere været ansat på blandt andet Jyllands-Posten og den nu lukkede gratisavis Nyhedsavisen. Hun skriver blandt andet om køn, globalisering på gadeplan og forliste borgerlige drømme.

Andre læser også