Det ligner et skæg af blæk. Halvdelen af ansigtet er dækket af en sort tatovering, der fylder hele kæbepartiet og det meste af kinderne. Også halsen er dekoreret.

Tatoveringens ejermand er 23 år, har rødblondt hår og et navn, der er så dansk, som det kan være. Men det er hverken hår eller etnicitet, der løber med opmærksomheden, når man ser på ham.