Mærkesag. Hvad nytter det at forbyde bander og rockergrupper, når medlemmerne blot smider rygmærket og fortsætter som før? Ny lovstramning skal være hammeren, der kan ramme vedholdende bandemedlemmer.

Med ryggen fri

Der var et medieopbud uden lige i Retten i Helsingør, da specialanklagerne Sert, Biehl og Fernandez sidste onsdag indledte den omfattende og minutiøst forberedte opløsningssag mod rockergruppen Bandidos MC. På indstilling fra Rigsadvokaten og justitsminister Peter Hummelgaard nedlagde National enhed for Særlig Kriminalitet i maj sidste år et foreløbigt forbud mod gruppen, og nu ruller altså grundlovssagen, der skal afgøre, om Bandidos skal forbydes permanent i Danmark. Opløses, som det hedder i grundloven.

Anklagemyndigheden har i sin forberedelse mere end bare skelet til sagen fra 2021, hvor Højesteret opløste bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF). Sagen følger en stort set identisk fremgangsmåde: Anklagemyndigheden vil over det kommende halve år argumentere for, at Bandidos er en forening, og at foreningen har et ulovligt øjemed. Bandidos hævder på den anden side, at de slet ikke er én samlet forening, men i stedet 17 selvstændige afdelinger – og at de derfor ikke kan forbydes.

lsha
(f. 1996) er journalist og skriver mest af alt om samfund, jura og kultur. Laura har en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet og har skrevet for Weekendavisen siden 2020.

Andre læser også