Regelbyrden. Draghi og Musk har hver på sin måde genvakt interessen for afregulering, men hvordan omsætter man den i praksis.
Liberale illusioner
Pendulet svinger. Der var dengang, hvor Reagan og Thatcher gik til angreb på staten, og hvor vores egen Schlüter lovede, at det skulle være lettere at være dansker. Der var også dengang for ikke så længe siden, hvor staten slog igen. Tænk bare på covid-19 og den grønne omstilling, som i den grad hviler på en blanding af statslig velvilje og tvang.
Læg dog ikke for meget i pendulets udsving og tidernes omskiftelighed. Det helt sikre er, at der årti for årti, ja, år for år er kommet flere og tættere regler, og at de administrative byrder, som er væltet over på virksomhederne, er vokset støt og roligt. De har aldrig været tungere, trods gentagne løfter om det modsatte.
Del: