Samfund

Satellit. CDUs kanslerkandidat Armin Laschet forsøger at bruge delstatsvalgene som stemningsbarometer for hele Tyskland. Og med hans logik har han grund til at være lettet.

Laschets lykketræf

jevi

Tyskerne har en særlig parlamentarisk skik, som tilføjer den landspolitiske sfære lidt kolorit: delstatsvalgene.

Dem er der tre-fire af om året, og de har den funk­tion – ud over at vælge regionale ledere – at de er præcise stemningsbarometre i forhold til landspolitikken. Søndagens delstatsvalg i Sachsen-Anhalt var det sidste inden det nationale forbundsdagsvalg i september, så det har påkaldt sig stor interesse.

jevi
Jesper Vind
(f. 1965) er cand.mag. i historie og tysk (København og Freiburg) og uddannet i journalistik (Aarhus). Korrespondent i Tyskland, men skriver også om Europa og historieforskning. Har bidraget til 'Berlin' (Aarhus Universitetsforlag, 2012), forfattet 'Det nye tyske højre – politik, rødder, idéer' (Gyldendal, 2017) og skrevet om tysk erindringskultur i 'Geopolitical Amnesia' (McGill-Queen's University Press, 2020).
jevi@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Samfund
    Abonnement
    Grøn front

    Fremdrift. Miljøpartier erobrer minister- og borgmesterposter som aldrig tidligere. Men kan de fuldføre forvandlingen fra partier for velstillede økohumanister til egentlige folkepartier? Meget vil afhænge af valget i Tyskland, hvor De Grønne kaprer borgerlige vælgere.

  • Samfund
    Abonnement
    Duellen

    Tyskland. Den næste kansler bliver en ældre, katolsk mand, der er opvokset i en minearbejderfamilie, eller en ung, kvindelig feminist med en fortid som elitetrampolinspringer.

  • Samfund
    Abonnement
    Grønt chok

    Tidehverv. De Grønne i Tyskland blev grundlagt i 1980 af revolutionære gadekæmpere, strikkende pacifister, nationalistiske økokonservative, idealistiske homoforkæmpere og organiserede pædofile. Siden blev de strømlinede og deres miljø- og klimadagsorden en vindersag. I dag står partiet til at overtage kanslermagten.