Kronik. Det er ikke altid manden, der krænker og udnytter sin magt.

Kvinder kan også være gernings­mænd

Da den amerikanske psykolog dr. Richard Gartner for år tilbage havde en mand i behandling, kom det frem, at manden som barn havde forført sin babysitter og haft seksuelt samkvem med hende. Efter hendes anvisninger tilfredsstillede han hende seksuelt. I terapien prøvede psykologen at påpege, at en lille dreng ikke forfører en voksen kvinde – det er snarere omvendt – men manden stod fast: Det var ham, den mandlige part, der var ansvarlig. Kvinden var bare et offer for hans maskuline magt og giftige mandlige seksualitet.

Sagen var én af de ting, som fik psykologen til at studse over de kønsroller, der ligger i det seksuelle overgreb. En anden var, at han stort set aldrig mødte kvinder, der blev set som krænkere – heller ikke, når de påviseligt var seksualforbrydere. Han mødte heller ingen mænd, der straks så sig selv som ofre – heller ikke, når de var udsat for grove seksualforbrydelser. Og derfor skrev han i 1999 bogen Betrayed as Boys.

Andre læser også