Kommentar. Sagen om Lizette Risgaard er endnu en fortælling om magtens blindhed. Og om en tidsånd, der er ved at forlade den ældre generation.
Kun set oppefra er en pyramide flad
Selvfølgelig kan man undre sig over, at FH-formand Lizette Risgaard ikke meddelte sin afgang allerede fredag morgen. Historien om hendes upassende opførsel over for unge mænd havde på det tidspunkt været undervejs i en måned, og aftenen før mediernes offentliggørelse havde hun forsøgt at tage toppen af den ved at undskylde på Facebook. »Jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med,« skrev hun og forklarede, at det ikke havde været hendes intention at krænke nogen; hun var bare et uformelt menneske, der elskede at kramme.
Man hører i de ord et ekko fra dengang, daværende 3F-formand Per Christensen forklarede sit dobbeltliv med, at han var en kærlig mand, der elskede meget. Det var også årsagen til, at det ikke var nok med en familie – han måtte have to (på samme tid), for sådan er det, når man har så stort et hjerte.
Del: