Leder. Under EM i fodbold er spillere blevet politiske aktivister i den gode sags tjeneste. Det er ingen god ide.
Knæfald
FODBOLD skal man passe på med at sammenligne med kunst, men ét har de to aktiviteter tilfælles: Når politiske budskaber tværes ud over det indrammede lærred, forfladiger det oplevelsen. Også selvom budskabet er nok så sympatisk. Til gengæld gælder det for kunst som for fodbold, at begge udladninger har politiske dimensioner.
SKÆMMES fodbold i dag af aktivistiske tendenser, skyldes det den politiske bølge, som har ramt både kultur- og sportslivet – naturligvis ført an af amerikanerne. Her begyndte footballspillere at knæle i protest mod Trump og mod det amerikanske politis behandling af sorte; et symbol, klubber i klodens vigtigste fodboldliga, engelske Premier League, viderefører i et opgør med racisme og diskrimination. Under EM i fodbold har det tyske og det engelske landshold knælet før deres kampe, og landenes anførere har båret regnbuefarvet anførerbind – en protest mod undertrykkelsen af LGBT+-minoriteter.
Del: